baked beans

 

4 personer

Ingredienser

1 løg, finthakket

2 fed hvidløg, knuste

175 g bacon eller pancetta i tern

timian, blade fra 3 kviste eller et par teskefulde tørret

2 dåser hakkede tomater

1 spsk HP sauce

1 spsk Worcestershire sauce

1 tsk dijon sennep

2 dåser cannellini bønner

bredbladet persille til servering

 

Sådan gør du

Sautér løget i en gryde med et drys salt, cirka 5 minutter.

Tilsæt hvidløg, og fortsæt 5 minutters tid. Løgene må ikke brænde på.

I en pande for sig steger du baconternene sprøde, eller niveauet under sprødt, hvis det er sådan, du foretrækker din bacon.

Kom så baconen ned til løgblandingen sammen med tomater, timian, de to saucer og sennepen.

Lad det simre 20 minutter, før du tilsætter bønnerne og giver det hele 10 minutter, smager til med salt & peber og lader det simre endnu 10 minutter.

Servér med æg, lækkert brød og evt. en grøn salat.