Ingredienser

300 g sukker

1 tsk vanillepulver

saft af 2 1/2 citroner

større stykker af citronskallen

 

Sådan gør du

Kom sukker i en kasserolle sammen med saften af citronerne.

Lad massen koge op, og lad herefter simre i ca. et kvarters tid. Tjek konsistensen ved at sætte en teskefuld sirup på en tallerken, og lad den køle af.

Skær større stykker af citronskallen med en skarp kniv, undlad at få den hvide hinde med.

Læg skallerne ned til siruppen, og lad det koge med.

Når siruppen har den rette konsistens, tager du skallerne op igen og kommer siruppen på glas.

Den kan holde sig 5-6 måneder. Jeg opbevarer den på køl; hvis den bliver for fast, kan du lade den stå ved stuetemperatur en halv time til 45 minutter, inden du skal bruge den, for at gøre den flydende på ny.

Brug på pandekager, yoghurt eller fx på en friskbagt chokoladekage.