Citroner kan bruges til alt, så er det sagt! Sidste sommer var vi på ferie med min søster og hendes familie, og den sidste dag lavede vi en lille brunch med alle vores rester fra ugens løb. Deriblandt gemte sig selvfølgelig et par citroner, og jeg forsøgte mig med en citronsirup til den græske yoghurt. Skønt, skønt resultat; jeg gentog i går succesen og har i dag spist den på en pandekage. Den kunne også være fremragende oven på en nybagt chokoladekage måske?