Ingredienser

Dej

125 g blødt usaltet smør

220 g sukker

200 g mel

2 tsk bagepulver

et nip salt

 

Fyld

220 g sukker

2 æg

fintrevet skal af to citroner

125 ml friskpresset citronsaft

50 g mel

1/2 tsk bagepulver

et nip salt

Flormelis til pynt

 

Sådan gør du

Varm ovnen op til 180 grader.

Smør et tærtefad med smør, eller beklæd med bagepapir.

Brug en håndmikser til at køre smør og sukker luftigt med.

Bland mel med salt og bagepulver, og vend det godt sammen med smør og sukker.

Kom dejen i formen, og giv den 10 minutter i ovnen, til den er lysebrun.

Pisk sukker, æg og citronskal godt sammen, tilsæt herefter citronsaft og mel.

Hæld fyldet i formen, og bag tærten færdig 20-25 minutter; den er færdig, når fyldet lige præcist har sat sig og er fast.

Lad den køle af, og si flormelis over tærten inden servering.