Til tærteform med diameter på ca. 25cm.

Kagen er Umahro Cadogans og kan varieres i det uendelige; prøv fx at skifte mandler ud med andre slags nødder, top kagen med frugt, brug citron i stedet for appelsin, eller kom kakaopulver og banan i.

Ingredienser

400g dadler (jeg bruger dadelmasse, som jeg køber hos min lokale, etniske købmand; det er lidt blidere ved foodprocessoren)

200g mandler

5-6 spsk. olie (smagsneutral – raps eller jomfrukokosolie)

finrevet skal og friskpresset saft af 1 øko-appelsin

1 tsk. vanillepulver

2 tsk. stødt kanel

en knivspids salt

en knivspids peber

6 mellemstore æg

 

Sådan gør du

Kør det hele i en foodprocessor, til du har en jævn masse, og bag kagen 40-45 minutter ved 160 grader. Min erfaring siger mig, at du skal prøve dig frem med ovnen; den må endelig ikke blive brændt i kanterne.

 

Jeg skærer den ofte ud i mundrette, små konfektstykker. Og hvis der skal kræses lidt ekstra, er den helt suveræn med denne citronglasur. Eller lidt is til…