Ingredienser

250 g dadelmasse eller friske dadler uden sten

en håndfuld havregryn

en håndfuld solsikkekerner

4 spsk god kakao

lidt revet citronskal, evt. lidt citronsaft også

evt. 50 g finthakket, mørk chokolade

kokosmel

 

Sådan gør du

Ælt dadelmassen/dadlerne med de øvrige ingredienser – kokosmelet er til at trille dem i til sidst. (Hvis dadelmassen er hård og svær at arbejde med, kan du ved cirka 100 grader varme den forsigtigt op i ovnen, så bliver den blød igen.)

Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan tilsætte – prøv fx med andre slags kerner, chokolade med myntesmag, og tril evt. kuglerne i lakridspulver i stedet for kokos. Eller pynt med frysetørrede hindbær.