Pizza er nærmest et ugentligt indslag hos os; det er ret nemt, kan gøres temmeligt billigt, og det smager mindblowing, når der er kælet for detaljerne med hjemmelavet fuldkornsdej og gode råvarer. Aftenens favorit var med ricotta (i stedet for tomat på bunden), forårsløg, champignons, zucchini i lange, smukke strimler, San Marzano tomater og en god gang salt og peber. Efter turen i ovnen røg der frisk rucola og ristede pinjekerner på sammen med en slat virkelig god olivenolie. Det kunne jeg godt spise flere gange om ugen!