Jeg ELSKER risotto, og hele ugen har det været min plan at lave denne version med citron og ærter; såre simpelt men yderst velsmagende. Men men; det gik op for mig i dag, for sent, at jeg havde glemt at anskaffe mig arborioris, som traditionelt bruges til risotto; små, buttede, hvide ris. Jeg kastede mig derfor ud i en version med brune ris, og smagen var efter bogen – men konsistensen var ikke. Det skyldes, at de brune ris ikke afgiver den samme stivelse som de hvide, som gør retten så cremet. Det kan lade sig gøre at få brune risottoris også, dem har jeg dog stadig til gode at afprøve. Til gengæld er de almindelige brune ris, jeg brugte, sundere end de hvide arborioris, så måske det alligevel var win-win?