Jeg vidste godt, vi ville komme til at savne det, det kære rugbrød, men jeg var alligevel ikke klar over hvor meget. Det går pludselig op for mig, at vi må have haft et virkelig stort forbrug af det derhjemme til alle måltider på dagen, for nu river jeg mig ofte i håret, når jeg lige skal finde på et hurtigt lille mellemmåltid eller en nem aftensmad – med det resultat, at vi spiser enormt meget sandwichbrød, som er det brød, man spiser her. And I am not a fan.

Det er enten tørt eller alt for saftigt med mistænkelige konserveringsmidler i sving. Min rugbrødsform kommer selvfølgelig ned i en af de 16 (!) flyttekasser, der er på vej hertil, men det er svært at vente. I nærmeste delikatesse-supermarked har jeg så fundet pumpernickel-brød til den beskedne sum af 24 kroner for 8 skiver (av!), der er udmærket i sin tekstur, men er noget sødere end det rugbrød, vi kender. Jeg våger over det og rationerer én skive pr. mand pr. dag – og så køber jeg alle de rugbrødsblandinger, de har til salg i IKEA, når jeg får chancen næste uge. Og bager fra bunden, når alle de gode remedier ankommer…