dadelkage

 

Jeg kom den anden dag i tanke om en dadelkage, jeg bagte nærmest hele tiden derhjemme i det kolde nord, og da først tanken havde meldt sig, måtte jeg på jagt efter dadler. Jeg fandt aldrig dadelmassen, som jeg plejede at bruge derhjemme, men til gengæld gode (og vanvittigt dyre) friske dadler, som jeg udstenede og derefter lod foodprocessoren om at køre til kagedej. Denne kage er uden mel og sukker, og helt afsindigt vanedannende. Udsøgt med vanilleis til, mens kagen stadig er varm, og fantastisk som den er til en god kop kaffe. Og så kan den varieres i det uendelige, what’s not to like? Hvis du ikke har prøvet den, er du nødt til at unde dig selv det. Hurtigst muligt :-).