Jeg savner tit og ofte min mormors gode, gammeldags, hjemmelavede mad. Hun stod selv og lavede kød- og melboller til suppen, og jeg er meget inspireret af hendes ihærdighed og elsker tanken om, at jeg ved præcist, hvad der er kommet i maden. I går lavede jeg suppe på fond fra bunden – og ihærdigheden lønner sig virkelig, når man smager suppen.

Jeg startede ud om eftermiddagen og fandt skroget fra den himmelske kylling forleden frem fra fryseren, smed den i en gryde sammen med løg, frisk timian en masse, bladselleri og nogle peberkorn. Dækkede det hele med vand, bragte det i kog og lod det så simre under låg i 3 timer. Duften bredte sig helt ud på vejen, så jeg var ret spændt på smagen. Jeg siede grydens indhold for at skille kyllingerester og grønt fra væsken, først to gange med en almindelig si og til sidst gennem en stofble, very old school. Så lod jeg fonden simre endnu en times tid og smagte den til med salt og peber. Smagen var ret intens, så jeg har frosset ca. 4 del ned til en anden god gang suppe; alternativt kan du fryse den ned som isterninger og bare bruge én her og der, i sovsen som ekstra smagsgiver fx.

Og så lavede jeg ellers suppe på de øvrige 4 dl af fonden blandet op med 1 liter vand, en masse gulerod og bladselleri og til sidst kød- og melboller. Næste projekt er så at prøve at lave sidstnævnte fra bunden…

Nu passede det jo mest sig selv, og smagen gør virkelig indsatsen værd, så gem endelig skroget fra kyllingen, næste gang du tilbereder en, og brug råvarerne til sidste “dråbe”.