Jeg troede aldrig, jeg skulle se mig selv gøre dette, men nu slår jeg altså et slag for endnu en gammel klassiker: Smørrebrødet. Jeg har ellers aldrig været fan af den tynde skive rugbrød højt belagt med alt for meget leverpostej eller rullepølse, og der var ligesom altid en, der tog det sidste stykke af den eneste variant, jeg kunne lide: den med fiskefilet. Men nu hvor jeg er kommet mig over mine traumer, er jeg pludselig blevet stor fan; ikke af de gammeldags højt belagte, men af nytænkningen af smørrebrød.

Med nytænkning mener jeg nye versioner af pålæg – det er gået op for mig, at der jo nærmest ikke er nogen grænser for galskaben her, og det er en fantastisk måde at være kreativ på. Smørrebrød kan være virkelig velsmagende, smukt og indbydende, men også temmelig tidskrævende – resultatet er dog det hele værd.

Jeg sagde sidste forår mit job op for at prøve noget nyt og brugte min sidste arbejdsdag i køkkenet på at lave frokost til mine kære kolleger. Jeg havde forud for dagen brugt en rum tid på at komme på opskrifter til en ny slags smørrebrød og hentede inspiration her og der, bl.a. på Kählers Spisesalon i Århus, som er super seje til det moderne stykke smørrebrød. Jeg kom op med følgende fire varianter:

– kyllingefilet på spidskålsslaw med rabarberkompot, toppet med bønner vendt i sesam

– letristet chorizo på bund af friske ramsløg og humus, toppet med karse

– fiskefrikadelle på bund af frisk spinat med hjemmerørt, grov remoulade, toppet med radise

– vegetarversion med spinatbund, karryhumus i parløb med chutneymayo, toppet med tandooriløg og ovnbagt piment

 

Du kan finde råskitser til disse smørrebrødsversioner her – og giv mig gerne tips og tricks, hvis du har nogle gode opskrifter på moderne smørrebrød på lager.