I dag stod den på resterne af aspargessuppen fra i går, og en i vores husstand (mig) havde glemt at få handlet ordentligt ind, så jeg måtte hastebage noget brød. Kl. 16 smed jeg derfor hurtigt en dej sammen, der så efter planen kunne nå at hæve et par timer på mit køkkenbord. Jeg lavede en blød dej, jeg ikke på noget tidspunkt skulle have fingrene i for alvor (jeg elsker, når det kan være hurtigt og nemt), og da jeg hældte den ud på pladen, fik jeg pludselig øje på rosmarinen i vindueskarmen. Og så gik brødet fra lidt ligegyldigt brød til frydefuldt foccacia. Endda med havregryn og dermed en anelse mere fuldkorn end det traditionelle foccacia.