kirsebærsauce

 

8 personer

Ingredienser

700 g friske eller frosne kirsebær uden sten

150 g sukker

korn af en vanillestang

3 hel stjerneanis

3 lange strimler appelsinskal fra en økologisk appelsin

35 g majsmel til jævning

 

Sådan gør du

Kom kirsebær, sukker, appelsinskal, stjerneanis og vanille sammen med 1/2 liter vand i en lille gryde, og bring i kog.

Skru ned for varmen, og lad simre i 15 minutter, eller til kirsebærrene falder sammen.

Smag til, tag stjerneanis og appelsinskal op, og jævn saucen med majsmel rørt ud i lidt vand.

Jeg listede mig til at komme et par dråber romessens i (af mangel på rigtig rom); måske kan du prøve med lidt kirsebærvin, portvin eller lignende?

Og så lagde jeg appelsinskallen tilbage i saucen, der stod på køl natten over.

Hvis du køber en god kirsebærsauce, kan du stadig give den et pift af lakrids ved at varme den langsomt op og lade den simre i cirka 15 minutter med stjerneanis og evt. appelsin. Eller måske lade en kanelstang koge med?