dessertpizza

Tiden går hurtigere end normalt hernede for tiden; januar var ren feriemåned med skønt besøg fra Danmark og en road trip til nationalparken the Grampians og Great Ocean Road fra den ene ende til den anden. Men nu banker hverdagen på igen, og den er heldigvis mindst lige så skøn! En af de fantastiske madoplevelser undervejs bød på pizza i udendørs stenovn (med koalaer i træerne lige over ovnen), og der var også pizza til dessert. Med nutella og banan, that’s it. Så simpelt og SÅ lækkert. Ingen gourmetret, men et fint bud på en anderledes dessert; specielt hvis man bager pizzaer på grillen eller lignende. Det varer ikke længe, før det skal testes herhjemme…