marokkansk kalkun

 

Ingredienser

cirka 500g kalkunkød skåret i tern

2-3 tsk kanel

2-3 tsk stødt spidskommen

1 dåse kikærter, drænede og skyllede

1 dåse hakkede tomater

lidt hvidkål i strimler

2 håndfulde svesker (eller rosiner eller abrikoser)

1 skrællet sød kartoffel i tern

cirka 4 dl vand

en slat rødvinseddike

et par spiseskefulde honning

salt & peber

 

Sådan gør du

Brun kødet i lidt olie, tilsæt herefter krydderierne og den søde kartoffel. Svits i 5 minutter, og tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Lad simre under låg i en god halv time, smag til, og server med fx hel boghvede eller ris og ristede mandler eller mandelsplitter. Og hvin af fryd 🙂