Mad er kærlighed – og mit hjerte banker for både mad og kærlighed.

Jeg spiser og laver mad efter alt med måde-princippet. Når det er sagt, prioriterer jeg naturlige, økologiske råvarer og er tilhænger af simpelt, men godt – få, men gode råvarer. Jeg elsker at prøve noget nyt; nye råvarer eller nye sammensætninger af råvarer, jeg allerede kender, men mit store fokus er hverdagsmad, fordi det nu engang er den, der er mest af – og den skal være sund, simpel og smagfuld og give glæde og nydelse.

Jeg brænder desuden for, at mad skal være for alle. Vi har en fantastisk elite i Danmark, der er super inspirerende, og jeg vil gerne være med til at få de gode idéer og nye tiltag bragt ud til så mange som muligt – god mad behøver ikke være mad, der er svær at lave.

Gesmak kan du bruge, når du skal:

  • bruge en entusiastisk person, der kan formidle om mad & sundhed
  • holde en polterabend, hvor mad som aktivitet skal være en del af dagen
  • have udviklet nye opskrifter
  • skal bruge inspiration til udvikling af arrangementer, der handler om mad
  • i det hele taget skal lave noget med mad, og mangler én til at give fornuftige input – jeg er altid frisk på nye udfordringer

 

Bag Gesmak står jeg, Anja Østergaard Jensen. Jeg er uddannet cand.ling.merc og har arbejdet mange år som projektleder i forskellige brancher (bl.a. hos Folkekirkens Nødhjælp og i oversætterbranchen), men mit hjerte banker for mad i alle dens afskygninger, og særligt det at lave mad sammen med nogen optager mig – så nu skal det handle om mad!

 

 

 

 

 

Skriv eller ring:

anja@gesmak.dk – 40 74 89 49