Ingredienser

500 g rabarber

1/2 dl vand

80 g sukker

1 tsk vanillepulver

 

Sådan gør du

Skær rabarberne i små stykker, kom dem i en gryde med vand og sukker.

Lad det koge op og derefter simre, til alle stykker er så bløde, at du kan mose dem med en gaffel, det tager 10-15 minutter.

Rør vanillen i til sidst.

Hvis kompotten skal bruges til kød, er de super god med lidt frisk rød chili, finthakket, og noget revet ingefær.

Hvis kompotten skal bruges til koldskål, kan du blende den, så den bliver helt fin, men til de fleste andre ting må man godt kunne se rabarberstykkerne i den færdige kompot – rør derfor forsigtigt under tilberedningen.