Vi var til endnu en hyggelig barbecue i søndags; pragtfuldt vejr og ditto mennesker og mad. Værtinden havde på virkelig fornuftig og afslappende vis uddelegeret salater og sødt, så der var en masse skønne ting at vælge imellem. Jeg elsker den afslappende måde, australierne er sammen om mad på, og jeg slår gerne igen et slag for at tage gæsterne med i køkkenet eller simpelthen uddelegere opgaverne; især hvis det betyder, at du dermed kan have gæster oftere, fordi det tager noget af presset, når andre hjælper til.

Nå, men en af salaterne var denne skønne med masser af grønt og et skønt knas fra crunchy noodles. Jeg fandt nudlerne i et delikatessesupermarked her i Melbourne og har ikke prøvet at købe dem i Danmark, men er sikker på, du kan få dem i en asiatisk specialforretning. De er et superlækkert indslag sammen med det knasende grønt.