shepherdsgreen

 

En lækker vegetarversion af Shepherd’s Pie fyldt med grøntsager – her til cirka 4 personer

Ingredienser

Kartoffelmosen

4 kartofler i tern

1 sød kartoffel i tern

2 store persillerødder eller pastinakker i tern

2 æggeblommer

salt & peber

en god sjat mælk og/eller fløde

 

Saucen med grønne linser

2 1/2 grønne linser kogt al dente (se på posen for vejledende kogetid; jeg gav dem cirka 15 minutter)

1 rødløg i tern

1 dåse hakkede tomater

1 fed hvidløg, presset

2 gulerødder i små tern

3 tsk Worcestershire Sauce

1 dl rødvin

salt & peber

 

Sådan gør du

Kartoffelmosen

Kog kartofler, sød kartoffel og pastinakker/persillerødder, til de let kan moses med en gaffel, cirka 15 minutter.

Hæld vandet fra, og stil gryden tilbage på blusset. Mos indholdet i gryden med træske eller piskeris, tilsæt salt, peber, æggeblommer og mælk/fløde, smag til.

 

Saucen med grønne linser

Svits løg og gulerødder sammen med hvidløg i en gryde.

Tilsæt tomater, linser, rødvin og Worcestershire Sauce, smag til med salt og peber. Lad det hele simre 10 minutters tid, og kom så saucen i et smurt fad.

Læg kartoffelmosen ovenpå, og giv det hele 15-20 minutter i ovnen ved 200 grader, til mosen tager farve på toppen, og retten er godt varmet igennem.

Servér med en sprød salat eller en lækker rødbederelish, som du laver ved at blande kogt, afkølet rødbede i små stykker med 2 spsk æblecidereddike, 2 spsk ahornsirup, salt & peber og masser af frisk persille.