4 personer

 

Ingredienser

1 stort løg i tern

1 porre i ringe

2 fed hvidløg, knuste

1 tsk stødt koriander

1 tsk stødt spidskommen

500 g gulerødder i skiver

1 1/5 liter kyllingebouillon

1 tsk tørrede chiliflager

 

Yoghurtdressing

100 g pistacienødder (100 g inkl. skal, som du så piller af)

1/2 fed hvidløg, knust

1/2 bundt frisk koriander

saften af en halv citron

200 g græsk yoghurt

 

Sådan gør du

Sautér løg, porre og hvidløg i cirka fem minutter; det må ikke brænde på.

Tilsæt stødt koriander og spidskommen, og sautér videre et minuts tid.

Tilsæt gulerødder, bouillon og chiliflager, og lad det hele koge op.

Lad herefter suppen simre 25 minutter, eller til gulerødderne er møre, så du kan blende suppen med en stavblender.

Lav imens yoghurtdressingen ved at køre alle ingredienser på foodprocessoren (finthak koriander og nødder, hvis du rører den sammen i hånden). Jeg sørgede for, at nødderne ikke blev helt fintmalede, og det gav et lækkert bid.

Når du har blendet suppen, smager du den til med mere chili (eller sukker, hvis det blev for stærkt), salt og peber, og en sjat citronsaft for dybdens skyld.

Servér med yoghurtdressingen, smuldret feta og noget lækkert brød. Hvis du savner kød, kan du servere sprødstegt parmaskinke eller chorizoskiver til.

TIP: Brug dressingen som dip til chips også.