Jeg tror de fleste kender det; man vil faktisk rigtigt gerne have gæster lidt oftere, end man får presset ind i kalenderen, men det kan hurtigt blive så uoverskueligt. Der skal udtænkes en menu (og det kan være svært at springe over, hvor gærdet er lavest, for hvem vil ikke gerne imponere lidt kulinarisk?), der skal handles, måske ryddes lidt op og gøres rent (i mit tilfælde ikke måske, men altid) og størst af alt; maden skal gøres klar – og traditionen tro gerne stå helt klar, inden gæsterne ankommer.

Det er i løbet af det sidste kvarter inden gæsternes ankomst, at sveden springer frem på panden hos mig; alle bør i dette tidsrum forlade rummet for at slippe for mig. Men hvad er det egentlig for noget? Jeg elsker hele trummerummen omkring det at have gæster, både planlægningsfasen og også rent faktisk at udføre opgaverne (minus rengøringen, that is), men uanset hvor meget jeg forbereder aftenen før og på dagen inden det aftalte tidspunkt, så bliver jeg altid lidt stresset og småsur i slutspurten, og jeg hader det. Det sidste man har brug for der, er negativ energi; jeg vil jo gerne glæde mig til at se de folk, der nu kommer på besøg, og endnu vigtigere; jeg synes ikke, mine børn fortjener al den hurlumhej og stress; de skal ikke ende op med at forbinde det at have gæster med stress og sure mor, der koster rundt med stakkels far. But what to do?

Løsningen kom ud af det blå, da jeg i efteråret forberedte mig ad flere omgange til en sushi-workshop og testede konceptet på flere gode venner hos os. Jeg inviterede, jeg sammensatte menuen, jeg handlede ind, men: Vi klargjorde alle ingredienser sammen; snittede, hakkede og hyggede ikke mindst, og så lavede vi sushien sammen. Og det var super afslappende og en god oplevelse for alle; der kom selv folk i køkkenet, som ikke normalt betræder de kulinariske gulve.

Og det er ikke kun sushi, der egner sig til dette – jeg vil vove at påstå, at det kan gøres med nærmest al slags mad. Og jo, jeg vil stadig gerne invitere gæster på traditionel vis, hvor maden står klar til dem, for at give på den måde er jo en gave i sig selv, men det bliver ofte hektisk, og hvis det hektiske element fratager mig lysten til at invitere så ofte, så er det her den perfekte løsning for at få endnu flere gæster. Der sker desuden noget helt særligt, når man står der og hygger over maden, og den smager måske endnu bedre, når man selv har været med til at lave den.

Så: Inviter nogle flere gæster, så du får flere dejlige oplevelser at se tilbage på (det er vel det, livet handler om?), drop det hektiske, og tag gæsterne med i køkkenet!