Vegetarbøf med rødbede

veggie patties

 

Den her opskrift er en anelse tidskrævende, men ikke kompliceret på nogen vis – og hele indsatsen værd. Jeg får 14 bøffer ud af den og plejer at stege 7 den ene aften og gemme farsen til næste dag, så jeg igen kan nyde dem friskstegte.

Ingredienser

2 rødbeder, skrællede og grotftrevne

3 gulerødder, skrællede og groftrevne

1 stort, finthakket løg

1/4 bundt frisk koriander, finthakket

400 g grønne eller brune linser fra dåse (dræn og skyl dem i koldt vand)

en dåse kikærter (dræn og skyl dem i koldt vand)

1 dl solsikkekerner eller græskarkerner, ristede

2-3 spsk rød thai karrypasta

1 tsk stødt spidskommen

2 æg

2 dl mel

salt & peber

 

Sådan gør du

Brug en foodprocessor, hvis du har en; det letter arbejdet væsentligt.

Bland alle ingredienser godt og grundigt; måske skal du have hænderne i farsen. Og prøv dig frem med melet; du skal ende op med en temmelig lind fars, men den skal ikke være flydende, så tilsæt mere mel, hvis du fornemmer, at den er FOR lind; ellers falder bøfferne fra hinanden, når du steger dem.

Form bøfferne, og sæt dem på køl en times tid; så er de nemmere at arbejde med på panden, hvor de skal have cirka 5 minutter på hver side, eller indtil de er sprøde udenpå og gennemvarme.

Servér i traditionelle brugerboller, roti brød eller lebanesisk brød (tjek hos din etniske købmand), en dejlig salat (fx blandede salatblade, spirer og semidried tomater, en yoghurtdressing og sprøde kartofler. Og spis med god, god samvittighed!

Pariserbrød

Skøn, skøn klassiker – her serveret med pastis- og vanillesyltede hindbær og lynsyltede agurker (agurker vendt i æblecidereddike). Opskriften her er til 4 personer.

Ingredienser

400 g hakket oksekød af god kvalitet

1 finthakket løg

1 spsk mel

knap 1 dl vand

en håndfuld hakket persille

en håndfuld hakkede, kogte rødbeder (eller syltede)

en rest brød, der kan skæres i skiver (ikke rugbrød)

salt & peber

 

Sådan gør du

Bland farsen, og fordel den på brødskiverne. Sørg for, at den kommer godt ud til kanterne og måske endda lidt ud over om muligt; jeg oplevede i hvert fald, at kødet trak sig gevaldigt sammen under stegningen.

Steg 5-7 minutter på varm pande med olivenolie med kødsiden nedad, og ca. 3 minutter med brødsiden nedad.

Hvis bøffen vælger at slippe brødet, når de er færdige, kan du evt. servere dem med en tandstik ned gennem bøf og brød for at holde sammen på det.

Old school classic: Pariserbrød

 

Det er fantastisk, at der hele tiden sker noget nyt i den gastronomiske verden, og jeg elsker at blive inspireret af nye retter, nye ingredienser, nye sammensætninger, MEN: Det ligger mig meget på sinde, at vi samtidigt værner om de gode, gamle klassikere – om end nogle er mere ernæringsrigtige end andre. Her er en, for mig, sand klassiker – pariserbrødet, som var en af de første retter, jeg lærte at lave i hjemkundskab i 6. klasse. Den holder stadig – her er bøffen på en lækker rest Norsmindebrød og toppet med syltede hindbær fra Deli’en i Århus; tilbehøret bestod af lynsyltede agurker en masse. Og glem ikke et glas køligt hvidvin, måske med lidt rabarbersaft i?