Dagens ret: Dahl med grønne linser og kartofler

lentil dahl

 

Dahl er en gryderet, der sædvanligvist primært er lavet på linser og er en vigtig del af bl.a.  det indiske og pakistanske køkken. Der er et utal af variationer – her er en af de nemme, men yderst lækre med grønne linser og kartofler. Du kan bruge den som tilbehør til et stykke kød, men den kan sagtens stå alene med roti brød eller ris til – eller som her i grove pandekager med lidt yoghurt som tilbehør. Jeg kunne spise det hver dag ugen lang uden at blive træt af det!

TIP: De grove pandekager indeholder hjemmelavet mel af sesamfrø, hørfrø og mandler og giver en lidt grovere struktur. Brug dem også i stedet for købte tortilla pandekager, som meget ofte er smækfyldte med E-numre (jeg talte 13 (!) i den sidste pakke, jeg fandt hernede…).

 

Dahl med grønne linser og kartofler

lentil dahl

 

Portionen her rækker til 4 voksne

 

Ingredienser

2 løg

2 fed hvidløg

2×2 cm frisk ingefær

2 spsk karry

2 tsk gurkemeje

1 spsk kanel

250 grønne linser, der har stået i blød min. 6 timer

500g kartofler i grove stykker

2 store tomater i grove stykker (eller en dåse hakkede)

750ml grøntsagsbouillon

1-2 spsk citronsaft

 

Sådan gør du

Purér løg, hvidløg og ingefær på foodprocessoren, og varm det op i lidt olie i en stor gryde.

Tilsæt krydderier, og giv dem 5 minutter, inden du tilsætter linser, tomater, kartofler og bouillon.

Lad hele retten simre og tykne i cirka 20 minutter, til kartofler og linser er kogte, men stadig har bid.

Smag til med citronsaft og evt. lidt salt og peber.

Servér i roti brød eller med ris og yoghurt (evt. tilsat mynte eller koriander). Eller hvad med en hjemmelavet grov pandekage?