Alle kender den gode, gamle gulerodssalat med rosiner, citronsaft og sukker; jeg tror faktisk, det var den første salat, jeg lærte at lave for mange år siden. Den holder såmænd stadig i sin oprindelige version, men jeg pepper den ofte op med lidt af hvert, og i aften blev det til denne version med gulerødder og fennikel i strimler vendt med saften af en appelsin og appelsinfileter af to appelsiner. Som prikken over i’et ristede jeg mandler og hasselnødder i ovnen og brugte dem som topping. Dejlig, let solskinssalat til det lidt tungere kød på grillen…