Køkkenkagen med kanel

Denne mængde passer til en springform på ca. 24 cm i diameter.

Ingredienser

75 g smeltet smør

200 g sukker

200 g mel

2 tsk kanel

2 tsk natron

2 1/2 dl kærnemælk

 

125 g flormelis

1 tsk vanillepulver

1 spsk kakaopulver

2 spsk kaffe, gerne stærk

 

Sådan gør du

Smelt smørret, og pisk sukkeret i.

Bland for sig mel, natron og kanel, og vend dette med smør og sukker.

Tilsæt til sidst kærnemælken, pisk godt.

Bag kagen i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter; lad kagen køle af, før du kommer glasuren på.

 

Til glasuren blander du de tørre ingredienser og hælder så kaffen ved.

Tilsæt mere kaffe, hvis den er for tør.

Drys med krymmel, eller sæt fx friske mynteblade på som pynt.

Tags: , ,
Magiske madminder: Køkkenkagen med kanel

Da jeg var barn, tog vi af og til på besøg hos min fars familie i Sønderjylland. Det var en LANG køretur for især os børn, men for enden af turen ventede ofte denne dejlige oplevelse: Skøn kanelkage, som vi indtog i fællesskab i køkkenet, alle mand proppet ind på bænken; det var tophyggeligt! Jeg bagte den i eftermiddags (onsdag før en helligdag er jo næsten som en fredag…), og får du lyst til at kaste dig ud i dette kageprojekt, der i øvrigt er utroligt nemt at have med at gøre, kan du finde opskriften her.

Tags: , ,