American apple pie – nu med kirsebær

cherry

Vi har haft endnu en meget varm dag i dag, og der var ingen tøven, da vi blev inviteret over til en veninde for at smide børnene i deres badebassin. Jeg besluttede mig for at bage en american apple pie, men havde ikke nok æbler. I skålen lå til gengæld lækre kirsebær, og så kom jeg dem i. Utroligt skønt resultat; det er ikke sidste gang. Måske har du kirsebær på frost fra vinteren, du kan bruge, eller hvad med at komme Amarena kirsebær i? Hvis du bruger Amarena, vil jeg råde dig til at udskifte kanel med vanillesukker eller vanillepulver, fordi de er så smagfulde i sig selv; det tror jeg lidt kanelet vil spolere. Men har du frosne kirsebær, følger du bare opskriften her og udskifter to æbler med et par håndfulde kirsebær. Du kommer ikke til at fortryde det :-).

 

Muffins med Amarena kirsebær

Min kære søster har allerede testet muffinopskriften, jeg lagde ind tidligere i dag, og jeg tager hendes ord for, at denne version med syltede Amarena kirsebær skulle være særdeles lækker. Brug grundopskriften her, kom hakkede Amarena kirsebær i dejen sammen med lidt af lagen, og pynt evt. med siruppen som her på billedet, eller lav en glasur med kirsebærsaften. Nu er Asti til kage på en særlig dag en ekstra lille nydelse, og det kan du også bruge de syltede kirsebær til; et enkelt bær i bunden af glasset og en teskefuld af lagen. Meget lækkert.

Kirsebærbrød

Jeg vikarierer som kok i en daginstitution i Århus lige nu og fik udfordringen at lave noget lækkert til kaffen til bedsteforældredagen – som ikke måtte være alt for usundt. Og så kastede jeg mig ud i at lave noget, der ligner en kage, men ikke er en kage, men er et brød, der smager lidt som kage?!  Læs mere