Dagens ret: Asiatisk festfyrværkeri

Jeg begræder, at jeg ikke i farten fandt et bedre kamera frem, der virkelig kunne illustrere farvespektret på tallerkenen, for fantastisk så det ud med den lilla rødkål, broccolien og limeskiverne. Og smagen var spot on. Jeg bevæger mig ikke ud i, hvilken del af det asiatiske køkken jeg primært har bevæget mig inden for, for det er egentlig ikke så væsentligt, men det var i hvert fald fra den del af verden, inspirationen kom :-). Og som lille ekstra note: Jeg har sjældent set mine børn spise så meget, og de holder sig ellers normalt ikke tilbage… Du finder opskriften på den soya/honning-marinerede kylling her og rødkålssalaten med sesam her. God appetit, og god weekend!

Sommersuppe

Ingredienser

1 stort løg, finthakket

2 stilke bladselleri i skiver

1 stor gulerod i små stykker

Et halvt blomkål i små buketter

3 kartofler i små stykker

Saften af 1-2 lime

1 l grøntsagsbouillon

karry, salt, peber, lidt muskatnød, lidt koriander

 

Sådan gør du

Sautér løg, bladselleri og gulerødder et par minutter; tilsæt et par spiseskefulde karry, og sautér endnu et par minutter.

Tilsæt kartofler, blomkål og bouillon, bring i kog.

Lad suppen simre indtil kartofler og blomkål er bløde; blend herefter suppen fin.

Smag til med salt, peber, muskatnød, koriander og limesaft – suppen må gerne være en anelse stærk, men på samme tid frisk.

Servér med fx fuldkornsfoccacia, creme fraiche, friske krydderurter eller letristet chorizopølse.

Dagens ret: Sommersuppe

Det er jo nærmest blevet efterår igen, så jeg har sat suppen tilbage på programmet – dog i en sommerversion med lime for at fremme følelsen af sol. Server den med fx fuldkornsfoccacia, lidt creme fraiche eller en god chorizopølse i skiver let ristede på panden. Her er alt det kræver, bon appétit.