Simpelt tilbehør: Sennepsmayo

sennepsmayo

 

Jeg kan stadig huske, da jeg fik mayonnaise til pommes frites første gang – jeg var ikke imponeret. Det er jeg nu, og forleden fik jeg denne skønne sennepsmayo, som jeg senere serverede til skønne omeletter med masser af grønt. Simpelt er det: Rør din favoritmayo med grovkornet sennep, and off you go :-).

Mayonnaise

Ingredienser

2 æggeblommer

1/2 – 1 tsk groft salt, gerne Maldon Seasalt

ca. 1 1/2 dl olivenolie

1 tsk dijonsennep

saft af 1/2 citron

friskkværnet peber

 

Sådan gør du

Sørg for, at alle ingredienser har stuetemperatur; ellers ender mayonnaisen med at skille, og du kommer til at bande højt over de spildte ingredienser.

Jeg bruger altid min foodprocessor til at kreere mayonnaisen i, men det er tidligere lykkedes mig med både håndmikser og stavblender også.

Start med at blende blommer, sennep og salt.

Hæld olien i, først dråbevis og derefter i en tynd stråle, mens du pisker.

Smag til med citronsaft og peber.

 

Med denne basisopskrift kan du give den gas med forskellige typer af mayonnaise; tilsæt fx presset hvidløg for at lave aïoli, en masse friske krydderurter eller et par friske, finthakkede chilier.

 

Tags:
Påskemayo med karse

Vi har dyrket en del karse nu her op til den dejlige højtid, og det er en fantastisk fornøjelse hver gang. Tænk sig bare; små frø på et stykke fugtigt vat, tålmodighed, opmærksomhed og til sidst stående bifald for de smukke grønne blade med den skønne smag. Læs mere