Baked beans – fra bunden

baked beans

 

Og jeg mener ikke fra bunden af dåsen, men lavet from scratch :-). Jeg havde aldrig fået baked beans, før jeg mødte min mand, og jeg ville ikke have troet på, at jeg kunne lide dem, fordi de ikke ser specielt indbydende ud, men sådan kan man jo blive overrasket. Endnu mere overrasket blev jeg, da jeg fandt ud af, at børnene elsker dem, og ud over et lækkert indslag til fx en brunch, er det af og til løsningen på de dage, hvor aftensmaden af en eller anden grund ikke er blevet tænkt på. Sammen med lækkert rugbrød, æg af en art og gerne en god salat.

I en af mine nye kogebøger fandt jeg inspiration til endnu en opskrift på baked beans, der ikke skal hives ud af en dåse, og jeg lavede det til morgenmaden en dag i den forgangne uge, som er gået med besøg fra Danmark. Opskriften er så nem, at den uden tvivl for altid vil afløse dåsealternativet, selv på en travl dag.

Müsli i en håndevending

Det er dagen oven på SPOT Festival i Århus, så energien er lav, men sulten presserende. Og intet i køleskabet, der frister. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger. Så for i det mindste at kunne bruge køleskabets nærmest eneste vare, koldskålen, måtte jeg stykke noget sammen til at live den op med – kammerjunkerne har jeg droppet, fordi tanken om småkager i mælk egentlig ikke frister så meget, som den gjorde engang.  Læs mere

Tags: ,