Jeg har været i København denne uge og set en masse dejlige mennesker. To af dem er mine søde kusiner, som jeg først nød en masse champagne med og efterfølgende delte tømmermænd med også. Vi var en tur i Torvehallerne, hvor det meste er lukket om mandagen (øv), men der var åbent hos Sweet Valentine, og jeg købte tre romkugler (eller trøfler, alt efter hvor i landet man er fra), som vi fik med god kaffe til efter vores kl. 17-tømmermændsfrokost (pizza). Gode var de, og det minder mig om, at jeg snart skal forsøge mig herhjemme med nogle – har du prøvet det? Læs mere