Læs den søde historie om denne australske småkage her; opskriften giver ca. 25 stk.

 

Ingredienser

125 g mel

200 g brun farin eller muscovadosukker

100 g havregryn

50 g kokosmel

125 g smør

2 spsk lys sirup

1 spsk vand

1/2 tsk natron

 

Sådan gør du 

Si melet ned i en skål, og bland med havregryn, kokosmel og sukker.

Smelt smørret, og tilsæt sirup og vand.

Rør natron ud i smørblandingen.

Kom væsken ned til de tørre ingredienser, og rør godt rundt.

Sæt valnøddestore kugler af dejen på en bageplade med bagepapir, og bag dem 15-20 minutter ved 175 grader.

Småkagerne bliver hårde, når de køler af.