topping kartoffelmos

Jeg elsker kartoffelmos, men konsistensen kan jeg godt blive lidt træt af. Så da jeg et sted så en irsk opskrift, hvor mosen får en lækker topping, var jeg henrykt. Det bliver lige efter min smag med flere farver og forskellig tekstur. Jeg lavede toppingen med spidskål, forårsløg, sesamfrø og pinjekerner, men du kan variere med gulerodsstrimler, squashstrimler, valnødder, en smule hvidløg  – og tusind andre ting. Start i dette tilfælde med at riste nødderne, og tilsæt så løg og kål og varm igennem, men kun lige indtil kålen falder lidt sammen; det skal forblive sprødt. Krydr med lidt salt og peber, and off you go!