Varmen kan tage ret hårdt på ens appetit; jeg føler i hvert fald langt mere tørst end sult lige nu. Og når vand bliver en anelse kedeligt i længden, kan en hurtig iskaffe bringe smilet frem hos de fleste. Der er mange måder at gøre det på, men her er mit bud på en af de virkelig nemme af slagsen. Og ja, den bliver selvfølgelig bedre med et espressoshot fra maskinen, hvis du har en sådan, eller med et shot fra mokkakanden på komfuret, men for mig er Nescafé fint, når det skal gå stærkt. Så:

Kom isterninger i et glas, gerne en 5-6 stykker.

Hæld 1 dl mælk på isterningerne, så den kan stå og blive godt kold, mens du forbereder kaffen.

Tag 2 tsk Nescafé GOLD (Nescafé Espresso er også super til det her), og bland kaffen med 0,75 dl kogende vand, der lige har fået lov til at stå et par minutter.

Hæld kaffeshottet ned til mælken, og tilsæt 2 tsk vanillesirup.

Og skynd dig så ud i solen igen…