Ingredienser

Dej

3 dl mælk

30 g gær

1 tsk salt

130 g fuldkornsmel

1 1/2 spsk olie

ca. 350 g hvedemel

 

Fyld

En håndfuld ovnristede nødder, fx mandler og valnødder

2 fed hvidløg

2 bundter frisk basilikum

1 bundt frisk bredbladet persille

grønne rester fra køleskabet, fx bladselleri, asparges, squash

1-2 dl olivenolie

et par håndfulde revet ost

 

Sådan gør du

Rør gæren ud i lun mælk, tilsæt derefter de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt.

Lad dejen hæve en halv times tid – hvis du er i god tid, kan du skære ned på mængden af gær og lade den hæve længere.

Kør pestoen på din foodprocessor eller i blenderen (det kan med lidt snilde også lade sig gøre med en stavblender); tilsæt olien lidt ad gangen – konsistensen af pestoen må ikke være for lind.

Rul dejen ud til en firkant på ca. 40 X 50 cm, smør fyldet på, drys med ost, rul sammen, og skær ud i snegle. Eller lav små, firkantede stykker dej, som du smører med pestoen. Drys med revet ost, og fold først halvdelen af firkanten ind mod midten og derefter den anden halvdel hen over den første fold. Luk enderne.

Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter.