Det er alt andet end sæson for suppe her, men med en kold lejlighed selv i varmen kan vi godt forsvare at følge vores gamle efterårs/vintertraditioner, og suppe er klart en af dem. Nem måde at lave mad til mange på eller mad til flere dage, sundt og med uendelige variationsmuligheder. I aften stod den på en af mine favoritter, thai-suppen tom kha kai, der er både frisk og stærk på samme tid med citrongræs, chili, kokosmælk og kylling blandt ingredienserne. Den kan laves på flere forskellige måder (og har forskellige navne alt efter hvad der er i); her får du min version.