vegetarisk tom kha kai

 

Jeg var forleden på en lille thairestaurant i San Remo, 1 1/2 times kørsel fra Melbourne. Fantastisk lille sted, der ikke så ud af meget, men virkelig leverede varen. Her fik jeg til forret en vegetarisk tom kha kai suppe, som jeg efterfølgende har prøvet at gøre efter herhjemme, og jeg er nærmest endnu mere vild med den end med kyllingeversionen, som jeg plejer at lave. Gå frem efter denne opskrift, og erstat kyllingen med broccoli, blomkål, friske tomater, lidt hvidkål (eller anden slags kål), grønne bønner, rødløg, ekstra svampe og masser af frisk koriander. Fabelagtig suppe!